dr.scott

5 spørgsmål du bør overveje til dit desinfektionsprogram

Omfatter dine rengørings- og desinfektionsprocedurer højrisikoområderne på din arbejdsplads?

Kilde: 5 questions to consider for your disinfection program - Dr. Elizabeth A. Scott

I det forløbne år er der blevet stillet større krav til rengøring herunder strengere protokoller og procedurer for at bremse spredningen af vira. I den forbindelse har facilitetsledere og rengøringspersonale øget forbruget af kraftige desinfektionsmidler til overflader o.lign. i et forsøg på at udrydde bakterier og vira.

Selvom brugen af effektive kemikalier er nødvendige for at reducere spredningen af sygdomme, vil nogle frigive kraftfulde organiske kemikalier i luften, der kan påvirke indeklimaets kvalitet. Forskningen viser, at det er bedre at bruge et målrettet hygiejneprogram, der gør opmærksom på de overflader, som man oftest er i kontakt med og derved undgå at bruge for mange kemikalier. Følg bedste praksis med desinfektion, for fuld forståelse af de vigtigste funktioner og fordele ved produkterne, og hvordan man bruger dem bedst.

5 spørgsmål du bør overveje til dit desinfektionsprogram

Rengøringspersonale kan overveje følgende spørgsmål for at afgøre, hvilke rengørings- og desinfektionsprocedurer, der hjælper med at reducere spredningen af bakterier og vira bedst mulig:

Hvem?

Først, skal du være opmærksom på, hvem der befinder sig i de mest udsatte områder. Der er fx forskel på kravene til rengøring afhængigt af, om du gør rent i butikker, daginstitutioner eller på sygehuse.

Hvad?

Beslut derefter, hvilke produkter du har behov for. Når du vælger produkter, skal du være opmærksom på forskellen mellem rengøring og desinficering af overflader eller hænder. Rengøring fjerner fysisk skidt fra overflader, mens desinficering på hænder reducerer antallet af bakterier til et sikkert niveau og desinficering af overflader dræber bakterier og vira. Mange produkter kan udføre alle tre opgaver. Sørg for at søge tilstrækkelig information om de produkter, du vil købe, så du sikrer, at de kan dræbe de vira og bakterier, du ønsker. Og sørg for, at du bruger det rigtige produkt til de rigtige overflader.

Hvor?

Hvor skal der desinficeres? Det kan være kontaktflader med hyppig berøring eller overflader, som alle i virksomheden rører ved, fx bordplader, stikkontakter, elevatorknapper, dørhåndtag, vandhaner osv.. Andre overflader med stor risiko for smittespredning såsom dørhåndtag til toiletter og vandhaner på toilettet, eller dem, der er i kontakt med rå fødevarer i fødevareområder bør også prioriteres. Generelt vil hyppigt berørte overflader, herunder gelændere og alarmsystemer, sandsynligvis modtage meget håndkontakt, hvorimod overflader som gulve muligvis slet ikke har brug for desinfektion. Konklusionerne vil dog variere fra sted til sted. For eksempel kan gulve i vuggestuer, børnehaver o.lign. være kontaktflader med hyppig berøring, da børn leger på gulvet.

Selvom det ikke er muligt at rengøre elevatorknapperne efter hvert tryk, kan tilgængelige faciliteter med håndvaske og hånddesinfektion påvirke medarbejdere og besøgende til ofte at vaske og desinficere hænder og derved reducere risikoen for overførsel af bakterier eller vira via hænder og berøringsflader. Håndvask anses som en af de bedste måder at forhindre spredning af bakterier på. Når sæbe og vand ikke er lettilgængeligt, skal der være håndsprit med minimum 60% alkohol tilgængelig. Faciliteter med toiletter med håndsæbe og stationer med håndsprit ved bygningers indgange vil være med til proaktivt at reducere spredningen af bakterier og vira.

Hvornår?

Mange desinficerer kun hænderne i starten og slutningen af dagen, men bakterier mellem mennesker eksisterer og flytter sig rundt indendørs hele dagen lang. Der kan være tidspunkter, der kræver hyppigere håndvask og/eller desinficering, der kan derfor være tider, hvor rengøringspersonale ikke kan desinficere ofte nok. Hver tidsplan vil være unik for arbejdspladsens behov. Igen vil børneinstitutioner sandsynligvis have brug for hyppigere desinfektion, og en restaurant have behov for desinfektion mellem hvert måltid. Ved hjælp af en målrettet hygiejnetilgang kan medarbejderne identificere de vigtigste tidspunkter for rengøring og desinficering uden at skulle undgå eller vente med besøg. For eksempel kan elevatorknapper og døre ved indgange have brug for ekstra opmærksomhed efter ”morgenrush” af medarbejdere, der møder på arbejde, mens toiletter kan have brug for en ekstra rengøring efter pauser. Det er vigtigt, at der er effektive produkter tilgængelige og at man gøres opmærksom på desinficering i de områder, hvor der er øget risiko for smittespredning.

Hvordan?

Det sidste spørgsmål, du bør tage stilling til, er ”hvordan”. Rengøringspersonale skal uddannes i henhold til bedste praksis og retningslinjer. Der skal være de nødvendige personlige værnemidler såsom beskyttende håndcreme og handsker. Alle nødvendige uddannelsesmaterialer skal formidles i hele virksomheden og være tilgængelige på de gængse sprog. Derudover skal sikkerhedsdatablade, der følger med produkterne, være tilgængelige for al rengøringspersonale, før brug.

Når en overflade rengøres og desinficeres, skal al snavs og skidt fjernes, inden der anvendes desinfektionsmiddel for at opnå de bedste resultater. Derefter skal producentens anvisninger følges. Dette gælder også ved brug af håndsprit. Sørg for at anvende håndsprit på nyvaskede hænder, og brug den anbefalede mængde tid til at desinficere dine hænder. Ved at følge dette sikrer du den fulde effekt mod bakterier og vira.

Målrettet hygiejne

Ved at identificere de vigtigste områder til desinfektion og følge bedste praksis kan faciliteter hjælpe med at reducere risikoen for spredningen af bakterier og vira, samt gøre opmærksom på regelmæssig håndvask og hånddesinficering for at reducere overførsel af bakterier, før de når højrisikoområderne.

Brug disse fem spørgsmål, når du skal udvikle et rengørings- og desinfektionsprogram, der adresserer højrisikoområder og undgår overforbrug af kemikalier.

Dr. Elizabeth A. Scott

Elizabeth A. Scott, Ph.D., er medlem af International Scientific Forum on Home Hygiene (IFH). Hun er professor og konsulent med ekspertise inden for hygiejne i hjemmet, samfundet og infektionskontrol. Hun er konsulent for SC Johnson Professional, der har indgået et partnerskab med Dr. Scott for at producere en række artikler og uddannelsesmaterialer som reaktion