UV-stråling (i daglig tale UV-lys) påvirker huden og vores øjne på forskellige måder. Intens UV-stråling er farligt og potentielt skadeligt for os. Men samtidig kan vi ikke undvære UV-lys, da det også har en række livsvigtige og gavnlige effekter for vores krop og organisme.

I denne artikel finder du svar på typiske spørgsmål om UV-stråling:

Sidst i artiklen finder du vores tjekliste med 6 fakta om UV-stråling, du gør klogt i at huske.

Hvad er UV-stråling?

UV-stråling bliver i daglig tale kaldt for UV-lys. Den største mænge UV-stråling kommer fra solen, som både udsender synlige og usynlige stråler. Solens usynlige stråler består både af varm infrarød stråling og af uv-stråling som hverken kan mærkes eller ses.  

Ultraviolet lys (UV-lys) er altså usynlig stråling fra solen og fra visse kunstige lyskilder på f.eks. arbejdspladsen.

UV

Ultraviolet lys (UV-stråling) er usynlig stråling fra solen og fra visse kunstige lyskilder. Foto: Stock

De forskellige typer af UV-lys og UV-stråling

Der findes tre forskellige typer af UV-stråling fra solen:

  1. UV-A stråler
  2. UV-B stråler
  3. UV-C stråler

De tre typer UV-stråling har forskellig bølgelængde og her på jorden, har vi kun UV-B og UV-A. De farlige UV-C stråler når nemlig aldrig jordens overflade men bliver stoppet af jordens ozonlag og atmosfærens ilt.

UV-B strålingen stoppes delvist af ozonlaget, mens UV-A strålingen trænger næsten uhindret gennem atmosfæren.

uv-stråling og ozonlaget, uva, uvb, uvc stråler

Jordens ozonlag absorberer de forskellige UV-stråler i større eller mindre udstrækning. Foto: Stock​

UV-A stråling

Disse UV-stråler udgør omkring 95 % af de ultraviolette stråler, der rammer jorden. UV-A-stråler går gennem skydække og glas og findes hele året. UV-A stråler kan ikke mærkes og kan passere gennem hudens øverste lag og trænge dybt ind i huden. UVA-stråler giver ikke solskoldning men producerer frie radikaler som kan forårsage celleforandringer og dermed resultere i ældning af huden, solallergi, pigmentforandringer og på sigt udvikling af hudkræft.

UV-B stråling

Disse UV-stråler udgør omkring 5 % af de ultraviolette stråler, der rammer jorden. UV-B-strålerne er kraftigere end UV-A, bremses af skydække og glas men absorberes i hudens øverste lag og giver huden den brune farve.

Denne produktion af pigment er hudens egen forsvarsmekanisme til at beskytte sig mod strålerne. Hvis eksponering for UV-B-stråler bliver for stor, vil det forårsage rødme og solskoldning. Og det vil i nogle tilfælde kunne lede til hudkræft.

UV-C stråling

Disse UV-stråler fra solen når ikke jordens overflade, idet ozonlaget virker beskyttende. UV-C stråler kan dog opstå på jorden i forbindelse med svejsning.

fakta om uv-stråler, uva, uvb og uvc stråler

De forskellige UV-stråler påvirker mennesker på hver deres måde. Foto: Stock

Fordele ved UV-stråling

Vi hører mest om farerne og alle de skadelige effekter forbundet med UV-stråling. Men faktisk er solens UV-lys et livsvilkår for alle levende organismer. Og i afmålte doser er UV-lys vigtig for vores sundhed. Det har nemlig en række positive effekter for vores krop og organisme at blive udsat for solens stråler:

  • Det stimulerer stofskiftet
  • Det øger iltindholdet i vores celler
  • Det styrker immunforsvaret
  • Det er vigtigt for kroppens produktion af D-vitamin, som er vigtig for opbygning af stærke knogler og tænder
  • Det har betydning for vores døgnrytme

Kort fortalt er solens stråler altså livsvigtige for vores genrelle velbefindende og sundhed. Men vi skal passe på med overdrenen soldyrkning

Skadelige effekter

Selvom vi har brug for solens stråler, så er for meget sollys skadeligt. Store doser UV-stråler har en række forskellige skadelige virkninger. Det kan blandt andet forårsage:

  • Beskadigelse af huden
  • Beskadigelse af øjnene
  • Give skoldninger
  • Tidlig ældning af huden (rynker)
  • Negativ påvirkning af immunforsvaret
  • Celleforandringer
  • Hudkræft

UV-stråling og huden

UV-stråling har en række forskellige påvirkninger på huden. Nogle af dem giver kun kortvarige hudskaber, mens andre er mere langsigtede.

Når du bliver solskoldet, er det fordi din hud bliver irriteret. UV-stråler skaber en form for betændelsestilstand og hæmmer hudens naturlige reparationsproces. En solskoldning kan i værste tilfælde gå ind og påvirke dit immunsystem og øge din risiko for at udvikle hudkræft.

Når du dyrker solen bliver der nemlig skabt celleforandringer i din hud. Celleforandringer er hovedårsagen til hudkræft, både almindelig hudkræft og modermærke-hudkræft.

Derfor skal du tjekke din hud regelmæssigt og holde øje med forandringer i blandt anden størrelsen og udseendet på dine modermærker.

Kortvarige hudskader på grund af solen

Du bør tjekke din hud regelmæssigt.

solen og huden

Langsigtede effekter såsom hudkræft

Kontroller ændringer i modersmærker...  

huden og solen

Det er dog ikke bare solskoldning, der er årsag til hudkræft. En række forskellige faktorer spiller ind og påvirker din samlede risiko for at udvikle hudkræft:

  • Den samlede dosis uv-stråling, du får gennem livet (både fra solen og kunstige lyskilder som f.eks. solarie).
  • Din hudtype - har du f.eks. rødt hår og lys hud med mange modermærker, har du øget risiko. 
  • Hvor meget intensiv uv-stråling, du bliver eksponeret for (f.eks solskoldning, solariebrug eller rejser til destinationer med højt uv-indeks).
  • Hvor meget du er blevet eksponeret for UV-stråling som barn og ung, hvor du er særlig udsat.

Menneskets hud indeholder pigmentstoffet melanin, der bidrager til at blokere for skadevirkninger fra de UV-stråler, der rammer huden. For at hjælpe med at beskytte huden mod for høj eksponering for UV-stråler, skal du dog altid anvende en fysisk barriere på huden, der blokerer for UV-strålerne. Det er desuden vigtigt, at du anvender en solcreme for at beskytte dig bedst muligt.

Læs mere om beskyttelse i solen i vores artikel om solbeskyttelse

Hvornår er UV-strålingen stærkest?

Solens UV-stråling er stærkest mellem kl. 12 og 15. Næsten halvdelen af Uv-strålingen falder i dette tidsrum. Du kan derfor undgå rigtig meget UV-stråling ved at finde skygge midt på dagen.

Nyder du solen, og vil du gerne opholde dig i den, så gør det så vidt muligt inden kl. 12 eller efter kl. 15.

Kan du ikke undgå at befinde dig i solen mellem 12 og 15, så sørg for at beskytte dig ekstra godt.

Læs mere om, hvornår du skal passe på i solen, og hvilke forholdsregler du skal tage i artiklen om UV-indeks

6 fakta om UV-stråler, du skal huske

For bedst at kunne beskytte sig mod de farlige effekter af for store doser UV-lys, er det vigtigt, at du er opmærksom på, hvordan og hvornår du er udsat for UV-strålerne. Det er nemlig ikke kun, når du ligger på stranden eller på solsengen, at de farlige stråler kan ramme dig.
 

viden om uv-stråler

UV-stråler kan hverken ses eller mærkes. Foto: Stock

Husk på følgende:

  1. UV-stråler kan hverken ses eller mærkes.
  2. UV-stråler har ikke noget at gøre med temperaturen uden for. Du kan godt blive udsat for endog store mængder UV-stråler på en iskold vinterdag eller på skiferien i alperne.
  3. UV-stråler kan trænge igennem løst vævet stof. En tynd T-shirt er altså ikke nok solbeskyttelse.
  4. UV-stråler kan passere gennem skyer. Selv på en overskyet dag, bliver du altså udsat for strålerne.
  5. UV-stråler kan reflekteres fra overflader som f.eks. metal, vand og sne. 
  6. UV-stråler kan gå gennem glas, så selvom du sidder inden for eller i bilen, kan du stadig blive udsat for dem.   

Mere information om UV-stråling og solbeskyttelse

Hent mere viden og gode råd om UV-stråling, og hvordan du bedst beskytter dig mod solens farlige stråler i disse artikler:

  • solcreme - solkrem - solkräm - beskyttelse - skydd

    UV-indeks

    Hvad er UV-indeks? Hvornår er det for højt?
    Se mere her
  • uv indeks og solbeskyttelse, solcreme - solskydd och solkräm - solkrem

    Solbeskyttelse

    Sådan beskytter du dig bedst mod solens stråler.
    Se mere her
  • Stokoderm Sun Protect 30 PURE

    Solcremer

    Læs mere om pakkestørrelser, produktegenskaber og sikkerhedsdatablade
    Se mere her